Brik 1
En efterårsdag klokken 09:11 træder man ind gennem en indbydende forhal, og betages straks af
et varmt sollys,som gavmildt spreder sig i rum og gange gennem loftsvinduer. Dette imponerende
lyshav tillader os ikke at overse med hvilken iver al rengøring her har været foretaget. Intet støv,
intet spindelvæv og skulle her havde været en ensom nullermand må denne formodes at befinde
sig trygt i støvsugerposens mørke.
Der forsættes hen ad gange og alrum hvis spartanske indretning vidner om stedets anvendelse. Be-
-boerne, hvis bopæl institutionen jo er, er ikke hjemme, så her er ganske tyst. Så da der vises rundt høres kun indbyrdes talen og skosålers klapren. Det linoliumsbelagte gulv, trælofter og gardiner lydabsorberer og reflekterer derfor blødt og behageligt.
Den dejlige duft af nybrygget kaffe fornemmes svagt – ja og ganske rigtigt – lidt længere henne, i et for stedet indrettet personalerum, står en kaffemaskine og snorker sig færdig, mens et par
pædagoger indfinder sig, for ved indtagelse af denne liflige drik, at nyde en sikkert velfortjent pause.
Ellers lugter her neutralt. Ikke noget at bemærke. Snare kunne man sige: som på de fleste andre
institutioner.- Sådan er det vel.
Brik 2
Søren sidder i sin kørestol og leger med en bil. Søren er født med fysisk nedsat funktionsevne og har derfor brug for megen hjælp fra personalet. Han ligner ud ad til en helt almindelig dreng på 13, med mørkt hår og cowboy bukser og en Hummel trøje, men så snart han begynder at tale, kan man tydeligt høre han ikke er helt normal. Søren mangler sprog, han mangler det så meget at pædagogerne plejer at kommunikere via billeder og via fakter. Pædagogerne Hanne og Jette er de to pædagoger, som skiftes til at passe Søren. Hanne er en lidt buttet kvinde midt i 30'erne ca. 1.60 med skulderlangt rødt hår, som altid går i blåt tøj og al tid dufter af blomster. Hanne hjælper ofte Søren med at beslutte sig for hvad han vil have at spise, hvad han skal lege eller se i fjernsynet. Jette er også lidt kraftig bygget, men hun er højere end Hanne og Har kort Sort hår. Jette har været på institutionen længere tid end Hanne. Hun er omkring de 40 og er en af de mest erfarne pædagoger på institutionen. Hun har passet Søren siden han kom, som aflastnings barn, på institutionen. Begge Sørens forældre arbejder meget og ingen af dem har tid til at udfylde Sørens behøv. Sørens mor hedder Bente og er en høj slank dame og omkring 30 år, med rød læbestift og flotte lange øjenvipper, hun har langt lyst hår som altid er sat op i en knold og går stort set altid i kjole. Hun har et meget vigtigt job, og rejser derfor meget i udlandet. Hun er inderst inde meget ked af ikke selv at kunne passe Søren, men hun viser det ikke. Sørens far er også en høj slank mand, med kort friseret sort hår, han går næsten al tid i blazer og mørke bukser når han er der for at besøge Søren og så hedder han Michael. Sørens mor og far er skilt, men Søren forstår det ikke rigtig. Søren bor ved sin far når han ikke er på institutionen, sammen med hans nye familie. Michael er rigtig god til at passe Søren, og hjemme bruger de også billeder til at snakke sammen, men Søren har lært at sige :”Far” det har de nemlig trænet meget. Søren bor mest på institutionen hvor Hanne og Jette passer ham, men det gør ham ikke noget, han kan nemlig godt lide Hanne og Jette.
NB Bente ringede den efterfølgende dag og delvis for gårsdagens opførsel og i samme anledning aftaltes et nyt møde næste uge.
Brik 3
De to pædagoger og de to forældre, er samlet til den månedlige samtale i et lokale. Søren er ikke tilstede (han var lige i en legesituation) og kommer så kørerene et par minutter efter, ind i lokalet, i sin elektriske kørestol. Her kører han fluks lige hen til Hanne, til morens forbløffelse :”Kør du bare ud og leg igen” siger Bente. Søren reagere ikke på morens kommando, hvilket irritere moren tydeligt. :”Kør du bare igen ven” siger Hanne og Søren forlader straks lokalet. Bente er tydeligvis sur fordi Søren foretrak Hannes nærvær højere end sit og kun reagerede på Hannes opfordring. :”Hvorfor gør han nu også sådan, når han ikke har set mig i lang tid?” siger Bente snerrende henvendt til Hanne og Jette.
Hanne og Jette har kendt hinanden siden deres børn startede i børnehave det samme sted. Jette har som sagt arbejdet på institutionen længe og opfordrede Hanne til at søge en ledig stilling. Siden har Hanne og Jette arbejdet tæt med Søren og især Sørens far Michael.
Michael rejser sig :”Det er din egen fejl, hvis du tilbragte mere tid med Søren ville han nok fortrækker dig frem for hans (bonus mødre)!” Bente rejser sig irriteret op og råber :”Jeg arbejder for Sørens skyld!” Pædagogerne prøver at gribe ind i den pludselig opståede konflikt. Jette:” Lad os nu prøve at tale om det, som voksne mennesker stille og roligt.”
Fordi døren indtil lokalet er af glas og Søren udefra kan, om ikke hører, så i hvert fald se den tilspidsede situation og bliver tydeligvis påvirket af det. Da bordet står midt i det firkantede lokale og pædagogerne har fronten vendt mod døren, opdager Jette at Søren græder og kaster med den lille bil, hvorefter han drøner væk. Michael reagere ved lyden af bilen der rammer glasdøren. Han rejser sig og stormer ud af lokalet for at trøste Søren.
Hanne prøver at appellere til Bente og spørger :” Mon ikke Michael har fat i noget dér?” Moren reagere promote og udbryder :”Det skal du bare ikke blande dig i!” Hanne:”Hvad tænker du selv?” hvorefter Bente siger :”jeg er ikke til tredjegradsforhør!” hun rejser sig og forlader lokalet, tydeligvis i vrede.
Brik 4
Ugen efter er der igen møde efter aftale med institutionen. For 117 gang er det kun Michael som dukke op. Efter 20 minutters venten, går de alligevel i gang med mødet til trods for Bentes udeblivelse. Michael:” Nu er min tålmodighed med hende slut!” Jette og Hanne forstår hans frustrationer især på baggrund af det forrige mødes kaotiske afslutning. De diskutere Michael, Bente, Søren situationen og konkludere at det ville være bedst for alle parter hvis Søren fik tilkendt separat forældremyndighed. Jette og Hanne vejer for og imod at Michael skal have den fulde forældremyndighed over Søren. Jette:” Han er en god og omsorgsfuld forældre, der viser arrangement for Søren og deltager aktivt i udflugter osv.” Hanne:”Vi skal nok støtte dig om din beslutning, for vi føler og kan se at Søren er gladere når han har været ude ved dig og vi føler at du kan tage varer på ham 110%” Hanne siger:” Bente er der ikke nok hverken fysisk eller mentalt for Søren og når hun endelig er der, er hun flov over sit eget barn og det er ikke godt for hans udvikling.” Da mødet slutter er Michael nu bedre rustet til tage sin endelige beslutning.
Modtager: Advokatlinien AS Ansøger: Michael Nielsen Dato: 23/03- 2011
Da min ekskone Bente Nielsen er udenlands ca. 300 dage årligt og når hun så er endelig er hjemme, dårligt nok gider at arrangere sig i Søren overhovedet endsige besøge ham, vil jeg hermed ansøge om fuld forældremyndighed.
Idet jeg håber at situationen må blive vejet med henblik på Sørens velbefindende ser jeg frem til svar hurtigst muligt.
V.H Michael Nielsen
Der gik en lille måneds tid. Michael havde de sidste par dage i spænding tømt sin postkasse, i håb om at svarbrevet fra advokaten ville komme. Og så en fredag lå det der. Med rystende hænder åbnede han konvolutten og læste: I henhold til deres forespørgsel af den første dennes, meddeles det at De har fået medhold..... ’’Hurra’’, sagde han højt, selvom han var den eneste som var hjemme. ’’Det skal fejres’’, tænkte han. Det forholdt sig sådan at husets transportordning, ville aflevere Søren, senere i dag. Da Søren kom, spurgte Michael: ’’Skal jeg ikke lige hente vores livret nede hos kineseren?’’, ’’God idé’’, lod Søren Michael forstå, ved et bekræftende nok og et verbalt ’’far’’. Michael satte sig ud i sin bil og kørte med retning mod kineseren. Og så sker det: I et sving skrider bilen ud i højt fart. Falck og ambulance var hurtigt til stede, men som det gamle ordsprog siger, ingen kender dagen før solen går ned.
Et børneværelse (dette er IKKE et typisk børneværelse)
