Bimmelim og Nummelum

torsdag den 27. oktober 2011

En Fortælling

Brik 1

En efterårsdag klokken 09:11 træder man ind gennem en indbydende forhal, og betages straks af

et varmt sollys,som gavmildt spreder sig i rum og gange gennem loftsvinduer. Dette imponerende

lyshav tillader os ikke at overse med hvilken iver al rengøring her har været foretaget. Intet støv,

intet spindelvæv og skulle her havde været en ensom nullermand må denne formodes at befinde

sig trygt i støvsugerposens mørke.

Der forsættes hen ad gange og alrum hvis spartanske indretning vidner om stedets anvendelse. Be-

-boerne, hvis bopæl institutionen jo er, er ikke hjemme, så her er ganske tyst. Så da der vises rundt høres kun indbyrdes talen og skosålers klapren. Det linoliumsbelagte gulv, trælofter og gardiner lydabsorberer og reflekterer derfor blødt og behageligt.

Den dejlige duft af nybrygget kaffe fornemmes svagt – ja og ganske rigtigt – lidt længere henne, i et for stedet indrettet personalerum, står en kaffemaskine og snorker sig færdig, mens et par

pædagoger indfinder sig, for ved indtagelse af denne liflige drik, at nyde en sikkert velfortjent pause.

Ellers lugter her neutralt. Ikke noget at bemærke. Snare kunne man sige: som på de fleste andre

institutioner.- Sådan er det vel.


Brik 2

Søren sidder i sin kørestol og leger med en bil. Søren er født med fysisk nedsat funktionsevne og har derfor brug for megen hjælp fra personalet. Han ligner ud ad til en helt almindelig dreng på 13, med mørkt hår og cowboy bukser og en Hummel trøje, men så snart han begynder at tale, kan man tydeligt høre han ikke er helt normal. Søren mangler sprog, han mangler det så meget at pædagogerne plejer at kommunikere via billeder og via fakter. Pædagogerne Hanne og Jette er de to pædagoger, som skiftes til at passe Søren. Hanne er en lidt buttet kvinde midt i 30'erne ca. 1.60 med skulderlangt rødt hår, som altid går i blåt tøj og al tid dufter af blomster. Hanne hjælper ofte Søren med at beslutte sig for hvad han vil have at spise, hvad han skal lege eller se i fjernsynet. Jette er også lidt kraftig bygget, men hun er højere end Hanne og Har kort Sort hår. Jette har været på institutionen længere tid end Hanne. Hun er omkring de 40 og er en af de mest erfarne pædagoger på institutionen. Hun har passet Søren siden han kom, som aflastnings barn, på institutionen. Begge Sørens forældre arbejder meget og ingen af dem har tid til at udfylde Sørens behøv. Sørens mor hedder Bente og er en høj slank dame og omkring 30 år, med rød læbestift og flotte lange øjenvipper, hun har langt lyst hår som altid er sat op i en knold og går stort set altid i kjole. Hun har et meget vigtigt job, og rejser derfor meget i udlandet. Hun er inderst inde meget ked af ikke selv at kunne passe Søren, men hun viser det ikke. Sørens far er også en høj slank mand, med kort friseret sort hår, han går næsten al tid i blazer og mørke bukser når han er der for at besøge Søren og så hedder han Michael. Sørens mor og far er skilt, men Søren forstår det ikke rigtig. Søren bor ved sin far når han ikke er på institutionen, sammen med hans nye familie. Michael er rigtig god til at passe Søren, og hjemme bruger de også billeder til at snakke sammen, men Søren har lært at sige :”Far” det har de nemlig trænet meget. Søren bor mest på institutionen hvor Hanne og Jette passer ham, men det gør ham ikke noget, han kan nemlig godt lide Hanne og Jette.

NB Bente ringede den efterfølgende dag og delvis for gårsdagens opførsel og i samme anledning aftaltes et nyt møde næste uge.


Brik 3

De to pædagoger og de to forældre, er samlet til den månedlige samtale i et lokale. Søren er ikke tilstede (han var lige i en legesituation) og kommer så kørerene et par minutter efter, ind i lokalet, i sin elektriske kørestol. Her kører han fluks lige hen til Hanne, til morens forbløffelse :”Kør du bare ud og leg igen” siger Bente. Søren reagere ikke på morens kommando, hvilket irritere moren tydeligt. :”Kør du bare igen ven” siger Hanne og Søren forlader straks lokalet. Bente er tydeligvis sur fordi Søren foretrak Hannes nærvær højere end sit og kun reagerede på Hannes opfordring. :”Hvorfor gør han nu også sådan, når han ikke har set mig i lang tid?” siger Bente snerrende henvendt til Hanne og Jette.


Hanne og Jette har kendt hinanden siden deres børn startede i børnehave det samme sted. Jette har som sagt arbejdet på institutionen længe og opfordrede Hanne til at søge en ledig stilling. Siden har Hanne og Jette arbejdet tæt med Søren og især Sørens far Michael.

Michael rejser sig :”Det er din egen fejl, hvis du tilbragte mere tid med Søren ville han nok fortrækker dig frem for hans (bonus mødre)!” Bente rejser sig irriteret op og råber :”Jeg arbejder for Sørens skyld!” Pædagogerne prøver at gribe ind i den pludselig opståede konflikt. Jette:” Lad os nu prøve at tale om det, som voksne mennesker stille og roligt.”


Fordi døren indtil lokalet er af glas og Søren udefra kan, om ikke hører, så i hvert fald se den tilspidsede situation og bliver tydeligvis påvirket af det. Da bordet står midt i det firkantede lokale og pædagogerne har fronten vendt mod døren, opdager Jette at Søren græder og kaster med den lille bil, hvorefter han drøner væk. Michael reagere ved lyden af bilen der rammer glasdøren. Han rejser sig og stormer ud af lokalet for at trøste Søren.


Hanne prøver at appellere til Bente og spørger :” Mon ikke Michael har fat i noget dér?” Moren reagere promote og udbryder :”Det skal du bare ikke blande dig i!” Hanne:”Hvad tænker du selv?” hvorefter Bente siger :”jeg er ikke til tredjegradsforhør!” hun rejser sig og forlader lokalet, tydeligvis i vrede.


Brik 4

Ugen efter er der igen møde efter aftale med institutionen. For 117 gang er det kun Michael som dukke op. Efter 20 minutters venten, går de alligevel i gang med mødet til trods for Bentes udeblivelse. Michael:” Nu er min tålmodighed med hende slut!” Jette og Hanne forstår hans frustrationer især på baggrund af det forrige mødes kaotiske afslutning. De diskutere Michael, Bente, Søren situationen og konkludere at det ville være bedst for alle parter hvis Søren fik tilkendt separat forældremyndighed. Jette og Hanne vejer for og imod at Michael skal have den fulde forældremyndighed over Søren. Jette:” Han er en god og omsorgsfuld forældre, der viser arrangement for Søren og deltager aktivt i udflugter osv.” Hanne:”Vi skal nok støtte dig om din beslutning, for vi føler og kan se at Søren er gladere når han har været ude ved dig og vi føler at du kan tage varer på ham 110%” Hanne siger:” Bente er der ikke nok hverken fysisk eller mentalt for Søren og når hun endelig er der, er hun flov over sit eget barn og det er ikke godt for hans udvikling.” Da mødet slutter er Michael nu bedre rustet til tage sin endelige beslutning.


Modtager: Advokatlinien AS Ansøger: Michael Nielsen Dato: 23/03- 2011

Da min ekskone Bente Nielsen er udenlands ca. 300 dage årligt og når hun så er endelig er hjemme, dårligt nok gider at arrangere sig i Søren overhovedet endsige besøge ham, vil jeg hermed ansøge om fuld forældremyndighed.

Idet jeg håber at situationen må blive vejet med henblik på Sørens velbefindende ser jeg frem til svar hurtigst muligt.

V.H Michael Nielsen

Der gik en lille måneds tid. Michael havde de sidste par dage i spænding tømt sin postkasse, i håb om at svarbrevet fra advokaten ville komme. Og så en fredag lå det der. Med rystende hænder åbnede han konvolutten og læste: I henhold til deres forespørgsel af den første dennes, meddeles det at De har fået medhold..... ’’Hurra’’, sagde han højt, selvom han var den eneste som var hjemme. ’’Det skal fejres’’, tænkte han. Det forholdt sig sådan at husets transportordning, ville aflevere Søren, senere i dag. Da Søren kom, spurgte Michael: ’’Skal jeg ikke lige hente vores livret nede hos kineseren?’’, ’’God idé’’, lod Søren Michael forstå, ved et bekræftende nok og et verbalt ’’far’’. Michael satte sig ud i sin bil og kørte med retning mod kineseren. Og så sker det: I et sving skrider bilen ud i højt fart. Falck og ambulance var hurtigt til stede, men som det gamle ordsprog siger, ingen kender dagen før solen går ned.

tirsdag den 11. oktober 2011

Opg. i Pæd




Den lille case på side 67 om Emma med talebesvær og knap så mange venner.



Pædagogen burde have grebet situationen an på en anden måde.

  1. at inddrage barnet og sig selv i de 3 andre pigers leg.

  2. Måden at spørge på

  3. at skabe en leg ( Pæd. og Emma ) og dermed sørge for at andre børn kommer til

  4. Pæd. burde vide hvordan pigerne/børnene reagere.

  5. Hvis det have været en situationen med drenge, ville udfaldet have været helt anderledes.


onsdag den 5. oktober 2011

Vi gør opmærksom på at denne tekst er anonymiseret

I fredags d. 30/9 -'11 var vi på besøg hos ”Huset” for at interviewe Sulejma, som er færdiguddannet pædagog i 2007, kontaktperson for en pige og eksbager.

”Huset” (etableret 1989) er en døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk-og psykisk funktionsevne. Institutionen består af 3 afdelinger benævnt ”Månen”, ”Solen” og aflastningen. De to førstnævnte med hver 8 fastboende, sidstnævnte som et tilbud for familier til


Institution er underlagt SEL §67 stk. 1-3 i serviceloven at tage det ekstre pres, det må være at leve med et handicap
pet barn.

Døgninstitutionen ”Huset” er som sagt delt op i tre afdelinger baseret på børnenes forskellige behov, hvortil der er tilknyttet et ”fast team” så vidt mulig for at undgå for meget skiftende voksenkontakt, da det kan være svært for børnene at kaperer. I alt er der 80 pædagoger og ca. 20 SOSU. Assistenter og nattevagter. På den afdeling, som vi besøgt her kaldt ”Månen”, er der 7 fastansatte pædagoger. En af dem var så venlig at tage i mod os d 30/9 til et lille interview omkring institutionen som helhed.


Pædagogik: I institutionen bruger man blandt andet en kommunikationsform kaldt PECS som står for Picture Exchange Communication System eller på dansk omtrent (foto udvekslings kommunikations system) fordi størstedelen af børnene i institutionen ikke behersker det talte sprog hverken aktivt eller passivt eller på anden måde har mulighed for at formulere sig på, end via billederkommunikation. Det er bl.a. Også på denne måde børnene får indflydelse og medbestemmelse på.











Billedeksempler på

kommunikationsformer i institutionen.


Hvis en konflikt opstår, er det vigtigt ikke at hæve stemmen, for det kan virke skræmmende, men i stedet forklarer barnet stille og roligt at det er okay eller ikke er okay at være frustreret over den givne konflikt. Som alle individer er børnene forskellige og med forskellige handicaps, og derfor er en situation aldrig ens og skal håndteres forskelligt fra gang til gang.


Vi tog, som sagt, derud fredag formiddag for at interviewe Sulejma omkring ”Huset” og blev her taget venligt imod med kaffe og te og fik dernæst en indsigtsgivende rundvisning på institutionen, for at forstå hvordan sådan et sted fungerer i praksis.



Dette er et eksempel på et børneværelse. Den person der bor her, er kørestolsbruger og har derfor brug for plads omkring sengen så personalet kan arbejde så optimalt som muligt. Dette er langt fra et ”typisk” børneværelse da børnenes behov på institutionen jo er forskellige. Det kommer blandt andet til udtryk i autisme-afdelinger hvor et af børnene har et meget spartansk indrettet værelse som kun indebære en seng og en hængekøje, da han ikke kan håndtere for mange indtryk.





I institutionen ligges der stor vægt på forældresamarbejde, hvilket kommer til udtryk i f.eks. et forældreråd og månedlige/daglige besøg. Forældrene er stadig den øverste myndighed selvom barnet ikke bor hjemme til dagligt. Det er pædagogernes pligt at guide og vejlede forældrene, men det er sidstnævnte der til slut tager den endelige beslutning.

Citat Sulejma:”Man skal lærer børnene af kende, de ved jo ikke hvad det gode liv er fordi de netop ikke er langt nok udviklet psykisk”

- Med dette mener hun, at vi som udefra seende ofte føler forlegenhed overfor det ikke normale og som hun selv sagde :”mange tænker, om barnet overhovedet burde leve” men som hun også sagde, er et liv jo det vi gør det til, så derfor er det gode liv det pædagogerne arbejder for at børnene på institutionen får i løbet af deres ophold.


Når man, som ansat, har fri er det vigtigt man ikke er frustreret og ked af det og går direkte hjem, men i stedet benytter sig af sluseordningen. Denne går ud på, efter endt arbejdsdag, at tale med og sammen med kollegaer at bearbejde negative følelser og frustrationer, som kan have hobet sig op i løbet af en hård arbejdsdag. Derefter kan man gå hjem og slå fødderne op og slappe af og på den måde få koblet helt fra.


Vores oplevelse af stedet.

Stedet virker som om det fungerede udemærket, til trods for snævre fysiske rammer. Der er rig mulighed for leg både inde og ude (i form af en legeplads) og pædagogerne har en række redskaber til at aktiverer børnene som f.eks. klodser, maling, musikinstrumenter, film osv. osv. De kollegiale rammer virker velfungerende, hvilket er vigtigt i en hvilken som helst institution. Vi fik det indtryk at pædagogerne virkelig har styr på institutionen, som helhed, og det de i det hele taget går og laver.

fredag den 30. september 2011

Af Jens, Kathrine, Robin og Mette.

dette er vores nedskrevne svar (i notatform)

INTERVIEW SØRGSMÅL ANJA - Pædagog


Hvilke erfaringer har du?

Pædagog udd. 07. 8 år i integreret i Jennumparken, bager, kontakt voksen for en ung pige, lidt over det hele.

Hvilken form for institution er i ?

døgninstitution, både aflastning og fastboende. ca. 32 aflastningsbørn.

- nogle hvor forældrene ikke kan håndtere

Hvor mange pædagoger er der?

80 pæd. 7 i denne afdeling ca. 21 pæd. og et par sosuass. og nattevagter

Hvis der er blevet sparret økonomisk, hvordan kommer det til udtryk?

Personale. Det der skal nås på en dag. Så generelt tid.

Hvis man kunne vælge frit, hvad ville man så kunne gøre bedre?

Fysiske rammer, meget lidt plads i forhold til kørestolebrugere. Altså større rum.

Hvilken form for pædagogik bruger i?

Dette er forskelligt afhængig af børnenes behov. + og folk har kurser + videruddannelser til at dele med de andre i huset.

Bruger i piktogrammer (kan vi evt. se nogle)

PECS.. længere nede.

Hvordan arbejder i med børnene? (evt. forskelligheder. Eks.)

multi handi. Og autister. Psykisk og fysisk. Kun en med sprog. Man skal kunne omstille sig.

Hvilke relationer er der både børn og voksne imellem?

Lige som for normal området. Ud over de børn der ikke kan være sociale og åbne.

Der er ikke mange lige nu der kan barn barn. ?

Hvordan kobler i/du fra efter en arbejdsdag?

Hjem på sofaen, eller hjem til en veninde. Man går aldrig herfra frustreret eller ked af det. De har et overlap. (en sluseordning) man kan snakke om de evt. situationer der har været i løbet fa dagen. Man må ikke komme hjem og være helt ”fyldt op”. Det skal være i orden.

Har børnene medbestemmelse? (Evt. mad politik, ture, osv. eks.)

dem der kan gi udtryk for det får lov at hjælpe. Og dem der kan vælge via billeder gør det. Andre gange må man tolke børnene. Ellers har de total kommunikation.

Hvilke typer familier er her?

Det er meget bredt

Ligges der vægt på forældre-samarbejde i institutionen?

Forældrene har myndighed over deres børn der. Men ja det ligges der stor vægt på.

Forældre råd, forældre er kommer dagligt og månedligt.

Hvordan håndterer i konflikter børnene imellem?

”konflikter”- et baren der bliver frustreret over et andet.

De viser det er okey at blive frustreret.

Jens fandt et citat ....

undgå for mange vikarer, at børnene hele tiden kan genkende folk

TEACCH:PECS:

man taler med barnet. Man får fortalt barnet på en ordentlig måde at noget ikke er okey. Men evt finde på nye løsninger. Ikke hævet stemme, for det kan virke skræmmende.

PRCS- Der ligger former for kommunikation.


Man er generelt ikke alene i sine vagter. I tilfælde af ”ud ad reagerende børn”


nye personer skal altid prøves af. Så børnene prøver nye pæd. af. Man sørge for at der er en følge person så man kan vise hvad der sker. Man bliver sendt godt ind i arbejdsopgaverne.


Der er nogen der er stoppet efter en dag, der er megen pleje, og mange skal plejes, alle bruger ble. Det er ”vuggestuebørn” man arbejder med. man skal kunne sætte sig in i et andet menneske.


Man skal lærer børnene af kende, de ved ikke hvad ”det gode liv” er fordi de netop ikke er psykisk langt.

de forskellige kommunikations former med børnene, så børnene delvis kan have medbestemmelse, el. i det hele taget forstå hvordan deres hverdag skal fungerer.


Et børneværelse (dette er IKKE et typisk børneværelse)



tirsdag den 20. september 2011

Studiemetodik

Hey folk, har lavet et par figure i studiemetodik som jeg evt.
tænkte i kunne bruge senere hvis det var noget??
MVH Mette

onsdag den 14. september 2011

Hej fra Jens!


Jeg tror jeg er lige ved at ha' styr på gmail, så'en da'.
Vi ses i morgen torsdag.

tirsdag den 13. september 2011

Lidt om Katten!

Jeg hedder Kathrine Stinne Sejer Jakobsen, jeg er 21 et halvt! Jeg bor i Randers med min kæreste, Tinus.