I fredags d. 30/9 -'11 var vi på besøg hos ”Huset” for at interviewe Sulejma, som er færdiguddannet pædagog i 2007, kontaktperson for en pige og eksbager.
”Huset” (etableret 1989) er en døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk-og psykisk funktionsevne. Institutionen består af 3 afdelinger benævnt ”Månen”, ”Solen” og aflastningen. De to førstnævnte med hver 8 fastboende, sidstnævnte som et tilbud for familier til
Institution er underlagt SEL §67 stk. 1-3 i serviceloven at tage det ekstre pres, det må være at leve med et handicappet barn.
Døgninstitutionen ”Huset” er som sagt delt op i tre afdelinger baseret på børnenes forskellige behov, hvortil der er tilknyttet et ”fast team” så vidt mulig for at undgå for meget skiftende voksenkontakt, da det kan være svært for børnene at kaperer. I alt er der 80 pædagoger og ca. 20 SOSU. Assistenter og nattevagter. På den afdeling, som vi besøgt her kaldt ”Månen”, er der 7 fastansatte pædagoger. En af dem var så venlig at tage i mod os d 30/9 til et lille interview omkring institutionen som helhed.
Pædagogik: I institutionen bruger man blandt andet en kommunikationsform kaldt PECS som står for Picture Exchange Communication System eller på dansk omtrent (foto udvekslings kommunikations system) fordi størstedelen af børnene i institutionen ikke behersker det talte sprog hverken aktivt eller passivt eller på anden måde har mulighed for at formulere sig på, end via billederkommunikation. Det er bl.a. Også på denne måde børnene får indflydelse og medbestemmelse på.
Billedeksempler på
kommunikationsformer i institutionen.
Hvis en konflikt opstår, er det vigtigt ikke at hæve stemmen, for det kan virke skræmmende, men i stedet forklarer barnet stille og roligt at det er okay eller ikke er okay at være frustreret over den givne konflikt. Som alle individer er børnene forskellige og med forskellige handicaps, og derfor er en situation aldrig ens og skal håndteres forskelligt fra gang til gang.
Vi tog, som sagt, derud fredag formiddag for at interviewe Sulejma omkring ”Huset” og blev her taget venligt imod med kaffe og te og fik dernæst en indsigtsgivende rundvisning på institutionen, for at forstå hvordan sådan et sted fungerer i praksis.
Dette er et eksempel på et børneværelse. Den person der bor her, er kørestolsbruger og har derfor brug for plads omkring sengen så personalet kan arbejde så optimalt som muligt. Dette er langt fra et ”typisk” børneværelse da børnenes behov på institutionen jo er forskellige. Det kommer blandt andet til udtryk i autisme-afdelinger hvor et af børnene har et meget spartansk indrettet værelse som kun indebære en seng og en hængekøje, da han ikke kan håndtere for mange indtryk.
I institutionen ligges der stor vægt på forældresamarbejde, hvilket kommer til udtryk i f.eks. et forældreråd og månedlige/daglige besøg. Forældrene er stadig den øverste myndighed selvom barnet ikke bor hjemme til dagligt. Det er pædagogernes pligt at guide og vejlede forældrene, men det er sidstnævnte der til slut tager den endelige beslutning.
Citat Sulejma:”Man skal lærer børnene af kende, de ved jo ikke hvad det gode liv er fordi de netop ikke er langt nok udviklet psykisk”
- Med dette mener hun, at vi som udefra seende ofte føler forlegenhed overfor det ikke normale og som hun selv sagde :”mange tænker, om barnet overhovedet burde leve” men som hun også sagde, er et liv jo det vi gør det til, så derfor er det gode liv det pædagogerne arbejder for at børnene på institutionen får i løbet af deres ophold.
Når man, som ansat, har fri er det vigtigt man ikke er frustreret og ked af det og går direkte hjem, men i stedet benytter sig af sluseordningen. Denne går ud på, efter endt arbejdsdag, at tale med og sammen med kollegaer at bearbejde negative følelser og frustrationer, som kan have hobet sig op i løbet af en hård arbejdsdag. Derefter kan man gå hjem og slå fødderne op og slappe af og på den måde få koblet helt fra.
Vores oplevelse af stedet.
Stedet virker som om det fungerede udemærket, til trods for snævre fysiske rammer. Der er rig mulighed for leg både inde og ude (i form af en legeplads) og pædagogerne har en række redskaber til at aktiverer børnene som f.eks. klodser, maling, musikinstrumenter, film osv. osv. De kollegiale rammer virker velfungerende, hvilket er vigtigt i en hvilken som helst institution. Vi fik det indtryk at pædagogerne virkelig har styr på institutionen, som helhed, og det de i det hele taget går og laver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar